Cómpeta ligger i 638 meters højde, for foden af de store Sierra Almijara-bjerge, og er en typisk bjergby fra den arabiske periode. Gaderne er smalle og stejle, og overalt i byen har man den smukkeste udsigt til enten bjergene eller ned til Middelhavet
|
Byen ligger i Málagaprovinsen, i den del der hedder Axarquia, kendt for sin skønhed og sit enestående klima, der gør Cómpeta til en dejlig oplevelse året rundt.
Cómpeta byder på et væld af naturoplevelser hvad enten du er til fods, på cykel eller i bil. |
Andalusien og Axarquia-regionen byder på et væld af oplevelser og spændende steder at besøge. F.eks Granada med Alhambra, Mesquita'en i Córdoba, Puente Nuevo i Ronda, "verdens farligste vandresti", eller blot en udflugt til de forskellige tapas-barer. Det er umuligt at nævne alt.
|
Casa Vila
Skønt, gammelt byhus med masser af plads.
Hyggeligt og perfekt indrettet til 6 personer. Huset er beliggende øverst i byen, med en enestående udsigt over byen, bjergene og Middelhavet.
Husets 150 m2 er fordelt på 4 soveværelser, 2 badeværelser, 3 stuer, 4 terrasser (på ialt 100 m2). Hertil kommer et stort værksted og bryggers, som også kan bruges som atelier.